Viser alle 2 resultater

Mitsubishi Ecodan Silent – luft til vand varmepumpe

Mitsubishi Ecodan Silent luft til vand varmepumpe er den optimale erstatning, hvis du står og skal skifte din el-varme eller dit olie,- pille- eller gasfyr ud, da det er et komplet varmtvandssystem, som på en økonomisk og energieffektiv måde varmer både dit hus og dit vand. Samtidig udleder den langt mindre CO2, og så er den driftsikker og lydsvag. Varmepumpen er mærket A+++

Ecodan Silent er udviklet på Mitsubishi Electrics egne fabrikker, med Japansk kvalitet som er tilpasset de nordiske forhold og klima – de garanterer højeste kvalitet ned til mindste detalje. Ecodan Silent er en af Mitsubishis bedst sælgende varmepumper, og det er der flere grunde til:

Varmepumpen er nem at få installeret, og den er meget driftsikker.
Varmepumpen har et intiligent system, som efter nogen tid lærer netop dit hus at kende, så det bliver opvarmet på den mest effektive måde i forhold til energiforbrug, så du kommer til at spare penge på din energiregning.
Der findes flere forskellige modeller, hvilket gør, at det er nemt at vælge en varmepumpe, som passer til netop dit hus.
Ecodan Silent er udstyret med en loop-tank teknologi, det betyder, at det varme vand i beholderen cirkuleres, hvilket gør, at der kræves et minimum af energi, til at holde den samme temperatur på brugsvandet.
Ecodan Silent har en funktion, som gør det muligt at producerer nyt varmt vand, imens der bruges varmt vand. Tidligere modeller tømte varmtvandsbeholderen, før den kunne producere nyt varmt vand.
Ecodan Silent bruger R32, som er det mest miljøvenlige kølemiddel til varmepumper, som findes på markedet i dag. En anden fordel ved R32 er, at det er nemt at genbruge, og at det har en høj varmeledningsevne, hvilket giver en bedre effektivitet og øger varmekapaciteten ved lavere temperaturer.
Varmepumpen skønnes at udlede 30-50 % mindre kuldioxid sammenlignet med almindelig opvarmning.
Varmepumpen er tilmed lavet med tanke på ikke at skulle kunne høres, og den er udstyret med quiet mode, hvilket gør, at den kan gå endnu mere stille om natten, så ingen får forstyrret deres nattesøvn.

Med en Ecodan Silent varmepumpe vil dit hus øge sin værdi på en økonomisk og klimavenlig måde, både i dagligdagen, hvor du vil kunne spare helt op til 75 procent, men også ved et eventuelt salg af huset.

Som noget ekstra er det muligt at få installeret en trådløs rumsensor, som kan måle og analyserer rummets opvarmningsbehov, hvilket gør det muligt for varmepumpen at tage hensyn til opvarmningsbehovet, når solen skinner og der for eksempel laves mad.

Med MELCloud app’en vil du kunne styre din varmepumpe, uanset om du er ude eller hjemme. Du kan også få effektiv brugersupport, samt se vejret på installationsstedet.